Deerstalker: Sherlock Holmes' hat
Shop hattene fra denne guide
Deerstalker i Tweed — Mørk
Deerstalker i Tweed — Lys
De fleste kender deerstalkeren fra Sherlock Holmes. Men dens historie går længere tilbage end det. Den blev designet til jagt i det skotske højland, og dens praktiske detaljer gør den stadig relevant i dag.
Hvad er en deerstalker?
En deerstalker er en kasket med to skygger: en foran og en bagpå. Den har øreklapper på begge sider, som enten kan knappes op over pulden eller foldes ned og bindes under hagen. Mange modeller har også en hagerem i læder eller stof.
Navnet kommer direkte fra dens oprindelse. "Deer stalker" betyder hjortejæger på engelsk. Hatten blev skabt til at jage hjorte i de skotske highlands, hvor den bageste skygge beskyttede nakken mod regn og sol, og øreklapperne holdt varmen i det barske vejr.
Materialet er typisk tweed i tern- eller sildebenmønster. Det var et bevidst valg: tweeden camouflerede jægeren i det skotske landskab og tålte det vildeste vejr uden at miste formen.
Fra jagtmark til popkultur
Deerstalkeren blev populær i 1860'erne som praktisk jagthat for det britiske overklassesamfund. Den var en del af det landlige uniform, der også talte tweedjakke, knickerbocker-bukser og støvler.
Så kom Sherlock Holmes. I 1891 begyndte tegneren Sidney Paget at illustrere Arthur Conan Doyles detektivhistorier i The Strand Magazine. Paget gav Holmes en deerstalker, selvom Doyle aldrig beskrev den specifikt. Illustrationerne blev så populære, at hatten og Holmes blev uadskillelige.
Siden har deerstalkeren været et fast symbol på Holmes i film, tv og teater. Benedict Cumberbatch bar den i BBC's "Sherlock", og den dukker op i alt fra Disney-film til japansk manga.
Deerstalker vs sixpence
Deerstalkeren og sixpencen er begge britiske kasketter, men de er vidt forskellige i både form og funktion.
Sixpencen er lav og flad med en enkelt skygge foran. Den sidder tæt til hovedet og er lavet til hverdagsbrug i byen. Læs mere i vores guide til sixpence vs newsboy cap.
Deerstalkeren har to skygger, øreklapper og en mere fyldig form. Den er bygget til udendørs brug i koldt og vådt vejr. Hvor sixpencen er urban, er deerstalkeren landlig. Kort sagt: sixpencen er til en gåtur i byen, deerstalkeren er til en tur i skoven.
Sådan bærer du en deerstalker i dag
Deerstalkeren er stadig en udendørshat. Den fungerer bedst i landlige omgivelser og til aktiviteter, hvor dens praktiske egenskaber kommer til sin ret.
Til jagt er den stadig helt i sit es. En tweed-deerstalker med øreklapperne nede på en kold november-morgen er både varmt og stilfuldt. Til skovture og vandringer med en voksjakke og støvler er den et naturligt valg i det danske efterår. Og vil du skille dig ud i hverdagen, kan en deerstalker i tweeds jordtøner løfte en enkel jakke og jeans. Det kræver lidt mod, men det kan se rigtig godt ud.
Deerstalkeren er derimod ikke en formel hat. Den hører ikke hjemme til jakkesæt eller i byen en fredag aften. Hold den til sammehænge, hvor dens jagtarv giver mening.
Materialer og varianter
Den klassiske deerstalker er i Harris Tweed, som væves på De Ydre Hebrider i Skotland. Harris Tweed er håndvævet uld, der er tæt, vindafvisende og holdbar. Det er det bedste materiale til en autentisk deerstalker.
Uld og filt er lettere end tweed, men stadig varmt, og gode valg til mildere vinterdage. Bomuld fungerer til sommer og forår, mere åndbart, men uden tweedens ruhed og karakter. Vokset bomuld er vandafvisende og praktisk til dansk regnvejr, når du skal ud i naturen.
Mønsteret er næsten altid tern eller sildebenmønster. Houndstooth, glen check og herringbone er de mest klassiske. Farverne holder sig til jordtøner: brun, olivengrøn, beige og mørkegrå.
Er du usikker på størrelsen? Vores guide til hattestørrelser hjælper dig med at finde den rigtige pasform.
Vores deerstalker hatte
Hos Hattemanden i Kolding har vi et udvalg af jagthatte, fra den klassiske tweed-deerstalker til mere moderne varianter. Se hele vores jagthatte-kollektion og find den, der passer til din stil. Kommer du forbi Søndergade 13A, kan du prøve dem og mærke forskellen på materialerne.
Shop denne guide
Deerstalker i Tweed — Mørk